Et indtryk der må komme til udtryk.

For en uge siden vandrede jeg rundt på den sidste dag på CPH:Dox i stille regn på de glatte brosten. Det november allerede mørkt har lige set documentar filmen Pink Saris og med en smag af at kvinder er stærke og bevidste træder jeg ind ad døren på Gl. Strand. til udstillingen The Air Is on Fire af David Lynch som fortsætter til 16 januar 2011. Jeg ser et postkort et tryk af en af hans enkle figurative stregtegninger ..og tænker ja det ka jeg li .Jeg har igennem mit liv som kunstner bevæget mig i forenklingens kunst hvor det sort -hvide modsætningernes spænding er det bærende.Dette er i høj grad en af Lynch`s udtryksformer, hvor han i en kontinurelig udvikling arbejder med de enkelte mediers foranderlige udtryk.Optaget af temaer hvorigennem forskellige størrelser af mediet blir levendegjort af det billedlige mystiske, groteske ,ubehagelige drejet i en humoristisk vending af det der røre sig i det menneskelige sind.

Jeg træder ind i et rum og blir mødt af et bjerg med øjne der stirrer i alle retninger og på mig ,jeg føler mig allerede overvåget, da der lyder et knald i rummet .jeg fare lidt sammen vågner af hypnosen og ser mig omkring. Det er lidt scary der ligesom lurer fare overalt . Men samtidig er det dragende. Temaet om kvinden og tabet af hendes uskyld går tæt op under huden på mig med Pink Saris og retten til ens egen vilje kredser i mit sind samtidig med, at den halvnøgne kvinde ligger henslægt på en sofa med nederdelen nede, mens en mand bare står og kigger på hende med en gun og cowboybukser på ..ligesom det bare er oki i hendes udtryk at han har taget hendes uskyld men i en uhyggelig grotesk form .Hvor er grænsen for hvad der er sundt bag væggene og ikke overgreb på den enkeltes ret? Jeg ligesom inde i hovedet høre et skrig ,og lyde i rummet -dybe summende musiklyde, gir en stemning af noget overdrevet vildt .Og i mit hovedet ser jeg van Gogh for mig . Træder mærkelig nok ind i et rum med tidlige skitser og forenden hænger der et portræt af van gogh som Lynch har tegnet tidligt i sin kunstneriske inspiration. Musikken er der stadig og jeg vandre vidre i et rum med de sort hvide store tryk og kigger ind i en skræmt men oprevet kvindes øjne .Ser en smuk Madonna for mig i dyb konflikt men samtidig, troværdig ærlig i sit udtryk.Får lyst til at favne hende ..og til at høre dette nummer af David Lynch






Med en smuk bitter smag i munden bevæger jeg mig vidre og ser nogen fotos af kvinder tilbage i 1900 tallet men collage gjort, afskåret og blir fasineret af hvilke dele af kroppen der gir et surrealistisk billed ..Jeg tænker automatisk på den unge kvindelige kunstner Severine Basset fra Danmark hvis udtryk af denne form jeg faktisk synes bedre om, Hun har et mere humoristisk , og måske er det fordi jeg er kvinde,taget lidt mere hånd om ikke at beskære for meget mere delagtiggøre ..det er smukt.!

I en udstilling vandre man fra billed ser folk stå beskuende for at vandre vidre .Jeg er total grebet af David Lynch opsætning det er ikke snobbet ,det virker ægte hvor lyde, film, levende billeder gir den oprigtige sindstemning .Jeg kigger ind i et mørkt rum og tænker jamen man skal da ha spotlys på kunst??Og vandre forsigtigt hen til ophængte montre der får mig til at smile, til at forundres til at begribe og tænde . Små etikketter, lapper ja alt selv toiletpapir .Gud det der postkort er et optryk af et stykke kunst lavet på toiletpapir. Netop her tænder jeg for alle disse skrevne spontane ubevidste tiltider på kryds og på tværs sir meget om det der kommer frem når vi skribler/ skrabler og underbevidstheden gir, os et motiv vi søger efter for at komme vidre ..tænker på palletten derhjemme der er fyldt med maling i en tilfældig ubevidst blanding og tænker her er en ny måde at opdage på. The Air is On Fire på mange niveuer og etager .Et indtryk der vil blive til et vedvarende udtryk .Oplev det selv hvis du tør.

Jeg slutter min våde søndag af inde på Statens Museum for Kunst med en del af cph doxen opsætning af flere kunstneres opsætning af film hvor flere lag film er lagt ovenpå hinanden og spiller underbevidstheden et puds og elektronisk musik af gruppen Animal Collektive .Det er på en gang punket men også nærmest helt religiøst munkeagtigt smuk . Jeg kigger mig omkring hele koncertområdet er fyldt af mennesker der siddende lytter til 2 mænds lyd på bokse og guitar . Ser op og ovenover hovedet hænger store gennemsigtige planeter med underlige gevækster i . Og kommer ind i et rum bag nogen tæpper hvor samme tone lyde og levende film køre konstant på alle fire vægge . Der er to tæpper som føre mig hurtigt vidre dybere ind .Ny tone og et virvar af grønne hvide og sorte prikker overalt der fiser rundt .Nogen sidder på gulvet og snakker og kigger på prikker.Måske de opdager noget i prikkerne ..der er i hvertfald leget med hvad en konstant påvirkning af det samme lydmæssigt og billedmæssigt gør ved vores sind og tanke ..

Det er blevet sent .men det er aldrig forsent til at få indtryk der giver udtryk .